Husholdningsbudget: Sådan organiserer du dit budget og forbedrer din personlige økonomi

Den eneste guide du behøver

A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 6 min.
Opdateret: 02. januar 2024

At have styr på sine indtægter og udgifter er essentielt for at sikre en stabil økonomi. Med et husholdningsbudget kan du langt næmmere få et overblik over dine indtægter og kontrol over dine udgifter - og dermed træffe bedre økonomiske beslutninger.

I denne guide vil vi dykke ned i, hvordan du opretter et effektivt husholdningsbudget og give dig tips til at forbedre din personlige økonomi.

Hvad er et husholdningsbudget, og hvorfor er det vigtigt?

Et husholdningsbudget er en detaljeret plan over dine forventede indtægter og udgifter for en given periode, oftest en måned. Med et husholdningsbudget:

  • Får du et klart billede af, hvor dine penge går hen.
  • Kan du identificere og skære ned på unødvendige udgifter.
  • Sikrer du, at der er nok penge til alle dine nødvendige udgifter.
  • Kan du sætte penge til side til opsparing, investeringer eller uforudsete udgifter.

Uden et budget risikerer du at bruge mere, end du tjener, hvilket både kan føre til gæld og økonomisk stress.

Husholdningsbudget

Fuldt overblik over et husholdningsbudget

For at oprette et effektivt husholdningsbudget skal du først og fremmest kende til de forskellige typer af udgifter, du har. Her er en opdeling:

Faste udgifter:

Disse er regelmæssige udgifter, der typisk er de samme hver måned.

Eksempler inkluderer:

  • Husleje eller boliglån
  • Forsikringer
  • Abonnementer (f.eks. til internet, mobil, streamingtjenester)
  • Afdrag på lån

Variable udgifter:

Disse udgifter kan ændre sig fra måned til måned baseret på dit forbrug.

Eksempler inkluderer:

  • Mad og dagligvarer
  • Transport (benzin, offentlig transport)
  • Fritidsaktiviteter og underholdning
  • Tøj og skønhedsprodukter

Når du har en idé om dine faste og variable udgifter, kan du begynde at allokere penge til hver kategori baseret på dine forventede indtægter. Det er vigtigt at være realistisk og tage højde for alle udgifter, store som små. Herunder giver vi et par eksempler på forskellige husholdsningsbudgetter, samt hvordan du kan lægge dit eget husholdningsbudget.

Husholdningsbudget for familier

Når det kommer til at styre en husstands økonomi, vil både behov og udgifter varierer betydeligt afhængigt af antallet af familiemedlemmer og deres individuelle behov. Et husholdningsbudget for en enkelt person vil se markant anderledes ud end et husholdningsbudget for en familie på fire.

Eksempel på et husholdningsbudget for en familie på 4

Når man har en familie på fire, vil udgifterne samt løn naturligvis være højere end for en enkelt person. Her er et eksempel på, hvordan et husholdningsbudget for en familie på 4 kan se ud.

Husholdningsbudget for en familie på 4
KategoriBeløb
Løn efter skat (samlet for 2 voksne)60.000 kr.
Børnepenge2.500 kr.
Husleje eller afbetaling på boliglån12.000 kr.
Forsikringer (bil, hus, indbo, liv)2.500 kr.
Mad og dagligvarer6.500 kr.
Transport (brændstof, offentlig transport)2.800 kr.
Fritidsaktiviteter (sport, musikundervisning)2.500 kr.
Abonnementer (internet, streamingtjenester, mobil)1.500 kr.
Børnenes behov (tøj, skoleudgifter)2.000 kr.
Opsparing (til ferier, nødsituationer)3.000 kr.
Øvrige udgifter (tøj, wellness, gaver)3.200 kr.
Totale indtægter62.500 kr.
Totale udgifter58.000 kr.
Tilbage hver måned4.500 kr.

Dette budget giver en god idé om, hvordan en familie på fire kan fordele deres indtægter for at dække alle deres behov. Det er vigtigt at bemærke, at disse tal er vejledende og kan variere afhængigt af familiens specifikke situation og livsstil. Der er altså ikke noget der hedder ‘et normalt husholdningsbudget’, da indtægter, udgifter, husleje, antal familiemedlemmer mm. varierer fra familie til familie.

Eksempel på et husholdningsbudget for 1 person

Lad os ligeledes tage et kig på et husholdnignsbudget for en enkelt person.

Husholdnignsbudget for 1 person
KategoriBeløb (DKK)
Løn25.000 kr.
Husleje eller afbetaling på boliglån8.000 kr.
Forsikringer1.000 kr.
Mad og dagligvarer3.500 kr.
Transport1.200 kr.
Fritidsaktiviteter1.000 kr.
Abonnementer800 kr.
Øvrige udgifter1.500 kr.
Totale udgifter16.000 kr.
Tilbage hver måned9.000 kr.

Sådan laver du dit eget husholdningsbudget

At lave et husholdningsbudget kan virke som en uoverskuelig opgave, men med de rette trin og værktøjer kan det blive en enkel proces, der giver overskud på den lange bane. Her er en grundig guide til, hvordan du opretter dit eget husholdningsbudget:

Oversigt over budgetposter
  • Indtægter: løn, børnepenge, lejeindtægter, freelancearbejde, passive indkomster, osv.
  • Udgifter: faste udgifter (husleje, bil, forsikringer, abonnementer, osv.), variable udgifter (mad, underholdning, tøj, gaver, osv.), uforudsete udgifter (bilreparation, tandlæge, osv.)
  • Balancen: sammenlign dine indtægter og udgifter, sæt mål, og revurder regelmæssigt

1. Start med dine indtægter:

  • Løn: Dette er den mest åbenlyse indtægtskilde for de fleste. Husk at tage højde for skat, pension og andre fradrag, så du arbejder med det beløb, du rent faktisk har til rådighed hver måned. Med andre ord - regn med netto frem for bruttoindtægter.
  • Andre indtægtskilder: Dette kan inkludere alt fra børnepenge, lejeindtægter, freelancearbejde, salg af varer online, eller andre passive indkomster. Det er vigtigt at inkludere alle indtægtskilder for at få det mest nøjagtige billede af din økonomi.

2. Noter alle dine udgifter:

  • Faste udgifter: Dette er udgifter, der forbliver konstante fra måned til måned. Det kan være husleje, bilbetaling, forsikringer, og abonnementer som internet og streamingtjenester.
  • Variable udgifter: Disse udgifter kan svinge baseret på dit forbrug. Dette kan inkludere mad, transport, underholdning, tøj, og gaver. For at få et nøjagtigt billede af dine variable udgifter kan det være en god idé at gennemgå dine kontoudtog fra de sidste par måneder.
  • Uforudsete udgifter: Det er altid en god idé at have en buffer i dit budget for uforudsete udgifter som bilreparationer, tandlægelægebesøg eller andre nødsituationer.

3. Sammenlign indtægter og udgifter:

  • Find balancen: Når du har en komplet liste over dine indtægter og udgifter, kan du sammenligne de to for at se, om du lever inden for dine midler. Hvis dine udgifter overstiger dine indtægter, er det tid til at se på, hvor du kan skære ned.
  • Sæt mål: Med et klart billede af din økonomi kan du begynde at sætte økonomiske mål. Dette kan være alt fra at spare op til en ferie, få balance i økonomien eller købe en lejlighed eller et hus.
  • Revurder regelmæssigt: Din økonomiske situation kan ændre sig over tid, så det er vigtigt at vende tilbage til dit budget regelmæssigt og foretage justeringer efter behov.

Ved at følge disse trin kan du oprette et husholdningsbudget, der ikke kun hjælper dig med at holde styr på dine penge, men også med at nå dine økonomiske mål.

Måder at forbedre din personlige økonomi

Når du har et klart overblik over dit husholdningsbudget, er næste skridt at finde måder at forbedre din økonomi på. Her er nogle tips:

Tips til din økonomi
  • Samlelån med Lånio
  • Skift el-selskab
  • Gennemgå dine forsikringer
  • Genbrug og gør-det-selv
  • Shop smart
  • Minimer unødvendige udgifter

Omlægninger

  • Samlelån med Lånio: Hvis du har flere små lån, kan det være en god idé at samle dem til ét større lån med en lavere rente. Dette kan reducere dine månedlige afdrag og spare dig for penge på lang sigt. Lånio kan være behjælpelig ved at hjælpe dig med at sammenligne forskellige lånemuligheder.
  • Skift el-selskab: El-priser kan variere, så det kan betale sig at shoppe rundt for at finde den bedste pris.
  • Gennemgå dine forsikringer: Mange danskere betaler for meget for deres forsikringer. Overvej at bruge sammenligningstjenester for at finde den bedste pris.

Livsstil

  • Genbrug og gør-det-selv: Overvej at genbruge eller lave ting selv i stedet for altid at købe nyt.
  • Shop smart: Udnyt tilbud, rabatkoder og sæsonudsalg. Brug evt. tilbudsaviser og apps til at navigere i tilbud.

Andre besparelser

  • Minimer unødvendige udgifter: Overvej at skære ned på luksusvarer eller unødvendige abonnementer. Det kan eksempelvis være du har abonnement til tre streamingtjenester og to af dem kan undværes.

Ved at følge disse tips og lægge et husholdningsbudget kan du sikre en sund økonomi i hustanden.

Find flere af vores dybdegående privatøkonomi-guides her:

4.7 på Trustpilot | 407 anmeldelser

Mark Thorsen
Skrevet af Mark Thorsen, CEO & stifter
Mark Thorsen er direktør for og ejer af Lånio.dk. Han har arbejdet med banksektoren siden 2012 og har indgående kendskab til markedet for banklån. Til dagligt arbejder Mark med de danske banker og finansieringsselskaber med henblik på at skabe et mere gennemsigtigt marked for banklån, og han er blandt andet omtalt i dagbladet Børsen. Han har også kvalificeret sig til at deltage i EY Entrepreneur of the Year i 2018 og 2019, ligesom selskabet bag Lånio.dk har modtaget to Gazeller i 2019 og 2020.

Spørgsmål og svar

Hvordan virker Lånios koncept?

Lånios koncept gør det nemmere, hurtigere og mere overskueligt at låne penge online. Du udfylder kun én låneansøgning, hvorefter vi sætter bankerne i konkurrence om at give dig det bedste lån. Når du har modtaget dine nye lånetilbud, kan du nemt sammenligne og herefter vælge dét lån, som passer dig og din økonomi bedst.

Hvilke fordele giver Lånios koncept mig?

Hos Lånio har vi formidlet lån til vores brugere i mere end 6 år, og gjort det muligt at låne penge hurtigt på en simpel måde. I stedet for at udfylde et hav af låneansøgninger, udfylder du kun én hos Lånio, hvorfor du sparer en masse tid og besvær. Vi sætter bankerne i konkurrence om dig, så dit lån bliver så billigt som muligt. Vi kalder det: Lån penge smart.

Hvilken rente får jeg?

Lånio fastsætter ikke renterne, men vi viser dig bankernes minimum- og maksimumrente. Renten starter fra 3,49%, når du ansøger om lån på Lånio.dk. Det er udelukkende bankerne, der afgør hvilken rente, du får på dit lån. Hver bank behandler din låneansøgning individuelt og udarbejder et skræddersyet tilbud til dig ud fra de oplysninger, du indtaster i vores låneformular. Husk, at et lån ikke udelukkende består af renter, men også af andre gebyrer.

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for lånets samlede årlige omkostninger i procent. Det betyder, at lånets ÅOP ikke kun inkluderer renter, men også andre gebyrer som etableringsgebyrer og administrationsomkostninger. Når du skal vurdere de lånetilbud, som Lånio indsamler til dig, bør du altid se på ÅOP’en.

Hvornår kan penge være på min konto?

Lånio står ikke for udbetalingen af pengene. Det gør Lånios banksamarbejdspartnere. Udbetalingen af pengene varierer således fra bank til bank men typisk står pengene på din konto indenfor 1-5 bankdage. Når du modtager lånetilbuddene fra bankerne, oplyses du om deres udbetalingstid - er en hurtigt udbetalingstid vigtigt for dig, kan du vælge den bank, der tilbyder dette.

Kan jeg låne selvom min økonomi er dårlig?

Lånio afgør ikke, hvorvidt din økonomi er god eller ej. Bankerne udarbejder individuelle lånetilbud ud fra de oplysninger, du indtaster i vores låneformular. Herefter vurderer bankerne, om de kan tilbyde dig et lån. Da du, med Lånios koncept, modtager flere lånetilbud, øger du dine chancer, for at få bevilget et lån. Chancerne for et lån øges desuden, hvis du har en medansøger.

Hvor meget kan jeg låne?

Gennem Lånios koncept kan du finde forbrugslån fra 10.000 kr. og helt op til 400.000 kr. Som tommelfingeregel kan du øge din chance for godkendelse, ved at ansøge om lån på maksimum 90 % af din årsindkomst.

Hvilke krav er der til mig som låntager?

Alle Lånios banksamarbejdspartnere stiller ikke nødvendigvis de samme krav til dig som låntager. Men du får selvfølgelig kun lånetilbud fra banker, der vil godkende dig. Nogle banker stiller krav til årlig indkomst for dig eller din husstand. Derudover figurerer følgende generelle krav:

  • Du må ikke være registreret i RKI
  • Du skal minimum være 18 år
Kan jeg samle mine lån?

Ved at vælge "samle eksisterende lån" når du skal angive låneformål i vores låneformular, kan du fortælle bankerne, at dit lån skal bruges til at indfri andre lån og dermed sænke dine samlede låneomkostninger. Det betyder dog ikke, at du udelukkende skal bruge pengene til at samle anden gæld. Eksempelvis kan du låne 40.000 kr. og angive, hvor stor andel af lånet der skal anvendes på indfrielse af eksisterende gældsposter.

Koster det mig noget at anvende Lånio?

Nej, det er 100 % gratis og uforpligtende at ansøge om online lån gennem Lånio. Desuden tillægges der ikke omkostninger på dit lån ved vores unikke koncept - dine lånevilkår vil være de samme som dem, du får tilbudt direkte på bankernes hjemmesider.

Hvor lav kan min ydelse blive?

Der er flere muligheder for at opnå en lav ydelse. Eksempelvis kan du i vores låneformular forlænge løbetiden, og dermed sænke den månedlige ydelse. Den månedlige ydelse fastsættes ikke af Lånio med af vores banksamarbejdspartnere ud fra dit ønskede lånebeløb, tilbagebetalingstid, renter og andre gebyrer.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Du kan ansøge om en tilbagebetalingstid på 1-12 år (12-144 måneder). Du kan således til dels selv bestemme, hvor lang tilbagebetalingstiden skal være. Der kan dog opstå situationer, hvor Lånios banksamarbejdspartnere tilbyder dig lån med enten længere eller kortere tilbagebetalingstid end ønsket.

Kan jeg tage et lån, hvis jeg har en beskyttet adresse?

Ja, det er muligt, men ikke anbefalet at have beskyttet adresse.

Det er muligt at optage et lån med adressebeskyttelse, men det er op til de enkelte banker, hvorvidt de tillader det eller ej. Oftest vil du blive bedt om at ophøre adressebeskyttelsen i den periode lånet ønskes eller benytte alternativ dokumentation. For at du kan modtage flest mulige lånetilbud og dermed få det billigste lån, anbefaler Lånio ikke at du har adressebeskyttelse i perioden lånet ønskes.

Hvordan tjener Lånio penge?

Når en bruger vælger at optage et lån gennem vores koncept, modtager Lånio en lille provision fra den valgte samarbejdspartner. Gennem Lånio.dks Lån Penge Smart-koncept er det muligt at få endnu lavere renter, da bankerne sættes i konkurrence med hinanden.

Kan jeg fortryde et lån?

Ja, det er til enhver tid muligt at fortryde et lån (kreditaftale). Bestemmelserne står i kreditaftalelovens §19, som skriver, at kan låntager fortryde en aftale om en finansieringsaftale inden for 14 dage.

Hvordan kan du få hjælp?

Har du behov for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 52 10 50 24. Du kan også skrive en mail til kundeservice@laanio.dk, hvor du vil få svar inden for 24 timer. Dette gælder selvfølgelig ikke i weekender, der vender de tilbage til dig direkte på førstkommende arbejdsdag.

Vis mere

Vi er klar til at hjælpe

52 10 50 24 Chat med os
Åbningstider
Mandag–fredag:
09:00–16:00
Lørdag–søndag:
Lukket
? !